HISTORIE

Feriehjemmet Pinneberg-Heim ved Hejsager Strand, som er ejet af en fond under det tyske mindretal i Haderslev, har siden 1920 været et aktivt samlingssted for børn og unge fra mindretallet i Sønderjylland og Amtet Pinneberg i Tyskland, men også mange andre børn har været på ferie i hjemmet. Indtil 2007 har der årene igennem været mange skoleklasser, foreninger og voksenhold på besøg – alle har nydt godt af den skønne beliggenhed ved stranden. I alle årene har det været amtet Pinneberg der af fonden har forpagtet og drevet stedet – Amtet Pinneberg opgav for nogle år siden forpagtningen af økonomiske årsager.

Fonden bag feriehjemmet forsøgte af forskellige veje at skabe nyt liv i huset, med forskellige forpagtere. Per 1. januar 2019 har Pia og Peter Jørgensen fra Haderslev forpagtet stedet – de har gennem mange år arbejdet indenfor overnatnings- og restaurationsbranchen og Peter har tidligere i 7 år været ansat hos Amtet Pinneberg som leder af stedet.

Vi kunne ganske enkelt ikke sig nej, da man spurgte os om vi var interesseret – beliggenheden er fantastisk – lige ned til én af områdets bedste strande, masser af natur – hvad kan man ønske mere, siger Pia og Peter Jørgensen. God nok trænger huset til en opfriskning, men det arbejder vi på og inden 2019 vil der være sket en masser – godt nok er det et hus med køjesenge og bad og toilet på gangen, men vi indretter det sådan at der er plads til alle, og at alle vil kunne fungere.